Langsom og stabil eller hurtig og ustabil. Lige nu er Force India det første, og det kommer til at give en svær sæsonstart, når man gerne vil være det bedste af midterholdene.
Adrian Sutil udtaler:
”Vi har en holdbar bil, hvilket er positivt og det vil hjælpe os i de første løb. Men vi er stadig nødt til at finde mere fart.”
Adrian Sutil mangler noget fart i VJM04
Copyright Force India
”De første par løb bliver nok lidt hårde, ud fra det synspunkt, men vi skal helt sikker nok finde vores racepace snart.”
“Det giver altid en god følelse at gennemføre første løb. Det kunne være afgørende i Melbourne, selv om vores racespeed ikke er den højeste.”