Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 28/4 2006 klokken 17:04
Jean Alesis rolle hos Direxiv ville blive den samme som Gil de Ferrans rolle er hos Honda Racing F1. Jean Alesi og Direxiv vil nu overveje om de stadig vil satse på at komme i Formel 1.
Direxiv havde fået lovning på at kunne benytte McLarens gamle hovedkvarter og køre med Mercedes motorer, som en slags McLaren juniorteam.
Ifølge Jean Alesi kan Direxiv være på banen allerede til næste år med et nydesignet team med Mercedes motorer som drivkraft, men de er ikke sikker på, at de tør investere i en sport, som tilsyneladende ikke er interesseret i dem.
Hvad mener jeg så med det. Ifølge Jean Alesi har FIA slet ikke været interesseret i andre teams end Prodrive. Det er kun et spørgsmål om de 48 mio. dollars, som FIA kræver i tilmeldelsesgebyr for 2007 sæsonen. Tillader FIA at Direxiv slipper for at betale tilmeldingsgebyret, vil Direxiv være at finde på gridden i 2007 siger Jean Alesi.
Ifølge det tyske “Auto Motor und Sport” vil Jean Alesi være at finde på gridden i 2007.
”Jeg vil deltage i 2007. FIA vil få meget svært ved at sparke os ud.”
Om FIA’s afvisning af Direxivs ansøgning sagde Jean Alesi: ”Jeg har svært ved at forestille mig, at nogen er bedre forberedt end os. Vi kan bevise, at vi har vores finansielle baggrund i orden, men det blev end ikke undersøgt af FIA.”
Som svar til Jean Alesis ‘beskyldning’ har Max Mosley udtalt, at et 13. team vil være muligt, men det vil kræve fuldstændig enighed fra de 12 andre teams.