TV3+ SENDER FORMEL 1 I HD
TV3 PULS har de seneste to sæsoner budt seerne på motorsportens kongeklasse Formel 1. Fra denne sæson bliver de fascinerende grandprixer produceret i HD (High Definition), og TV3 har derfor besluttet, at Formel 1 fremover vil være at finde på TV3+ og TV3+ HD.
Derved får seerne mulighed for at se alle løb i HD.
Første grand prix skal køres i midten af marts, når Formel 1 gasser op på banen i Bahrain, og Sebastian Vettel skal forsøge at forsvare sit verdensmesterskab.
TV3+ vil hele sæsonen være på pletten under både træningssessions, kvalifikationskørsler og under selve grandprixet. TV3+ agter med andre ord at give alle tidligere tiders dækning af sporten baghjul i 2011.
Viasat Formel 1-kage, der blev spist fredag den 10. februar. Med denne udmelding fra Viasat burde kagen først være spist i dag, for det er noget af en gave vi som Formel 1-fans får stillet for os.
Copyright Michael Ewert
”TV3 PULS får i dette forår danske egenproduktioner i form af Ånderne vender tilbage og For lækker til love. Og når nu Formel 1 produceres i HD, er det logisk, at vi ikke alene på det redaktionelle plan vil give seerne det bedste af det bedste."
"TV3+ er i forvejen spækket med den bedste sport i HD og det er derfor ganske naturligt, at seerne nu også får Formel 1 på TV3+. Samtidig styrker vi TV3 PULS med nye, danske programmer, hvorfor dette er en god nyhed for begge kanaler – og ikke mindst seerne”, siger TV3’s administrerende direktør Kim Poder.
Peter Palshøj og hans vinderteam af danske motorsportskoryfæer som Tom Kristensen, John Nielsen, Thorkild Thyrring og Nicolas Kiesa fortsætter på TV3+ med at guide seerne rundt i den grundige, halvanden time lange optakt til hvert grandprix.
Jens Hansen vil kommentere både træninger, tidskørsler og grandprixer.
Der kommer nye klistermærker på Viasats Formel 1-næse. Her Peter Palshøj der også i år er vært på op- og nedtaktsprogrammerne.
Copyright Michael Ewert
I F1-studiet kan man blandt andet opleve Nicolas Kiesa, der med sin imponerende viden om alt fra frontvinger til møtrikker, indsugningsrør og bremseslanger kan klæde selv de mest hardcore motorsportsfans på.
Desuden kan man se eksklusive interviews med de største kørere. Alle grandprixer bliver selvfølgelig fulgt til dørs med nedtakt og interviews.
Årets Formel 1-sæson er fordelt på 20 grandprixer og er dermed den mest omfattende sæson nogensinde. Til kalenderen i år er der tilføjet det indiske grandprix, som bliver kørt i oktober i New Delhi. Årets første grandprix skal køres søndag 13. marts i Bahrain.
TV3+ overtager i denne sæson også motorcyklernes Formel 1 – Moto GP.
Formel 1 kan naturligvis også opleves på din pc – se det på www.viasatondemand.dk .
For bare en uge siden forlød det, at man ikke vidste hvornår man ville indføre Formel 1 i HD i Danmark, men nu viser Viasat, at man har lyttet til sine kunder.
Så er spørgsmålet bare om det bliver i Bahrain eller i Malaysia, at vi skal opleve det første Formel 1 grand prix i HD.