Sebastien Buemi får ny træner og mekaniker i år. Det skal være med til at skabe fremgang hos den schweiziske kører, hvis 2010 ikke blev en sæson, der havde mange lyspunkter.
Der er flere grunde til dette, og de fleste holdes indenfor teamet.
En af forklaringerne kommer Sebastien dog selv med. Han var ikke stærk nok mentalt. Det fortalte han den schweiziske avis ’Blick’:
”Jeg kommer ikke med nogen undskyldninger. Allerhøjest forklaringer, men de bliver indenfor teamet.”
Manglende mental opbakning gjorde 2010 svært for Buemi
Copyright Getty Images/Red Bull Racing
”Men jeg ved hvad der er sket, og der er en del at snakke om med mekanikerne og ingeniørerne. Og nu har jeg fået en ny chefmekaniker.”
”Det er ikke løsningen, men en af de ting som jeg var nødt til at få ændret. Jeg vil også udskifte min fysiske træner.”
“Min nuværende træner, en italiener, gav mig alt for lidt mental støtte. Formel 1 handler ikke kun om fitness og at køre, og din fysiske træner skal gøre mere end bare at holde din hjelm og drikkeflaske.”
Jaime Alguersuari og Sebastien Buemi er makkere igen i år, men det kan være det sidste år det sker.
Copyright Red Bull/Getty Images
Buemis nye træner hedder Helmut Fink, og kommer fra en tidligere stilling hos BMW-Sauber, hvor han arbejdede sammen med Nick Heidfeld.
”Jeg skuffede mit hold flere gange, hvor jeg ikke var aggressiv nok eller distraheret, og der var nogle uheld. Men 2010 er nu krydset af, og jeg ved at jeg denne sæson vil udvikle mig indenfor alle områder.”
Den schweiziske kører ved godt, at han skal præstere i år, hvis han ønsker at være på gridden i 2012. Nu er der endda en hurtig fredagskører klar på sidelinien til at overtage på samme måde, som Jaime Alguersuari overtog for Sebastien Bourdais efter det tyske grand prix i 2009.”
”Man kan aldrig være sikker, men siden 2005 har Red Bull givet mig en masse støtte, og jeg håber at være en del af familien i lang tid, og en dag køre for Red Bull Racing.”