Montezemolo vil have senere starttidspunkter

De sidste mange år er Formel 1 ,generelt set, startet klokken 14 lokal tid. Det har gjort det nemt at vide, hvornår man skulle tænde for fjernsynet, men nu vil Ferrari præsidenten Luca di Montezemolo have ændret dette.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 13/1 2011 klokken 13:01

Der var engang, hvor Formel 1-løb ikke startede klokken 14.00 hver gang. Ser man bort fra de oversøiske løb med senere starttidspunkter for at tilgodese de europæiske tv-seere, så har starttidspunktet klokken 14 lokal tid været fast i mange år.

Det ønsker Ferrari præsidenten Luca di Montezemolo nu at få lavet om på. Specielt i sommermånederne, hvor det gode vejr lokker folk udenfor og/eller til stranden. De personer der ikke er bidt af Formel 1 vælger hellere at dase på en varm sandstrand, tage en kølig dukkert i vandet eller lave noget andet klokken 14.

Argumentet for at få flyttet tidspunktet tager han fodboldverdenen. Overfor den tyske avis ‘Sport Bild’ udtalte Luca:

”Jeg mener ikke, at det er godt at løbene i juli eller august begynder klokken to, når folk ligger på stranden.”

Anfører Fisi møder anfører Fyrst Albert af Monaco

”Fodboldkampe starter først ved femtiden eller senere.”

Et udmærket argument. Der var engang hvor det engelske grand prix startede klokken 15 dansk tid og Monaco f.eks. startede 15.30.

Planlægningsmæssigt er det dog fra tv-stationernes synspunkt en fordel, at de fleste løb starter på samme tidspunkt, og at de netop ikke rammer sammen med de lokale fodboldkampe.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Rom vil ikke overtage Monzas plads Ny træner og mekaniker skal hjælpe Buemi »