Stewardesse Branson skadet

Sir Richard Branson er blevet skadet som følge af et skiuheld, hvilket kan betyde at den planlagte tur fra London til Kuala Lumpur med Branson som stewardesse kan ende med at blive udskudt.

Lotus teamchef Tony Fernandes måler Richard Branson . Copyright Virgin Racing

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 11/1 2011 klokken 12:01

Inden sæsonen 2010 gik i gang, lavede Virginejer Richard Branson og Lotusejer Tony Fernandes et lille væddemål, hvor den af de to hvis Formel 1 hold blev placeret dårligst, skulle optræde som stewardesse på den andens fly.

Som de fleste Formel 1 fans nok lagde mærke til, var det Lotus der var i særklasse bedst af de nye hold, så da den officielle liste over placeringer kom på gaden efter årets sidste Formel 1 Grand Prix, var det ikke den helt store overraskelse, at Lotus stod højere på listen end Virgin.

Planen var så at bortauktionere billetterne til denne specielle flyrejse, men som følge af Bransons nyligt pådragede skiskade, er dette udskudt indtil videre, selvom de fortsat holder fast i planen om at turen skal ske den 21. februar.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« HRT med opdateret bil i 2011? HRT vil sagsøge Karun Chandhok »