• Forside

Løbsrapport: Schumacher vinder på Imola

Vi begynder at gøre klar til det først løb i Europe i denne sæson nemlig 'il Gran Premio Foster's di San Marino 2006' på 'Autodromo Enzo e Dino Ferrari' i Imola i Italien. Vejret er helt perfekt til Formel 1 og der er lagt op til spændende løb.

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 23/4 2006 klokken 13:04

Den første frie træning blev vundet af Michael Schumacher efterfulgt af Alexander Wurz og Robert Kubica. Den 2. frie træning blev vundet af Fernando Alonso efterfulgt af Michael Schumacher og igen af polakken Robert Kubica.


Banekort for Imola

Den tredje frie træning blev igen vundet af Michael Schumacher efterfulgt af Michael Schumacher efterfulgt af Fernando Alonso og Giancarlo Fisichella. Endelig vandt Michael Schumacher efter de stærke træninger også kvalifikationen foran Jenson Button, Rubens Barrichello, Felipe Massa og Fernando Alonso.

Se i øvrigt hele startformationen her


Michael Schumacher vinder San Marinos GP

Vi går ud fra at holdene har valgt enten en to-stops eller en tre-stops strategi, hvor vi forventer at Ferrari og Honda er på en trestop strategi, hvorimod Renault er på en tostops. Det bliver derfor særdeles spændende at se hvordan løbet vil udvikle sig og så ud fra et strategisk synspunkt.

Det er dog meget svært at overhale på Imola og de fleste husker sikkert løbet sidste år, hvor Michael Schumacher lå bagved Fernando Alonso de sidste 12 runder og ikke kunne komme forbi ham, selvom hans Ferrari var betydeligt hurtigere end Renaulten.

Michael Schumacher er derfor favorit til at vinde løbet. Det er også ved at være på tide for tyskeren, der ikke har vundet et rigtigt Formel 1 løb siden Suzuka i 2004 – det er over 500 dage siden.


Jenson Button levede ikke helt op til forventningerne.

Vejret i Italien er stadig rigtigt godt og der er kun få skyer at se på himlen. Vi kan regne med temperaturer på omkring 23 grader for luften og 30 grader for asfalten.

Vi begynder hermed vores Live rapportage fra 'il Gran Premio Foster's di San Marino 2006' på 'Autodromo Enzo e Dino Ferrari' i Imola:

Efter en formationsomgang, hvor alle kommer problemløst i gang holder bilerne nu klar, og venter på, at de røde startlamper slukker.

Bilerne starter og Michael holder sin førsteplads imens Barrichello falder tilbage på 5. pladsen og hvorimod Alonso skyder frem i sin Renault. Nede bagved ramler Christijan Albers i MF1 og Yuji Ide sammen hvilket resulterer i en dramatisk Midland saltomortale.

Albers trækkes ud af vraget og rækker armen i vejret. Heldigvis uden personskade for hollænderen.

Løbet flages i gang igen, stadig med Schumacher i spidsen efterfulgt af Button, Massa og Alonso på en lidt usædvanlig 4. plads. Ide trækkes ud af løbet.

På 5. omgang sætter Schumacher hurtigste omgangstid og ved samme lejlighed spinner Liuzzi rundt i sin STR og Jarno Trulli kører i garage med sin Toyota. En trist start for japanerne, som nu må stole på Ralf Schumachers præstationer.

Længere nede i rækkerne er den mest hektiske 'dog fight' imellem Webber og Räikkönen, der kæmper om 8. pladsen. Anderledes fint kører det for Button i Honda, som holder sig 2,4 sek. efter Michael Schumacher, der stadig kører de hurtigste omgange, nu hvor vi har 51 omgange tilbage af løbets 62.

Et blik ned af rækkerne viser følgende positioner: Forrest Michael Schumacher, dernæst Button, Massa, Alonso, Barrichello, R. Schumacher, Montoya, Webber, Räikkönen, Villeneuve, Fisichella, Rosberg, Coulthard, Heidfeld, Speed, Klien, Liuzzi, Monteiro og ikke overraskende Sato som agerlanterne.


Jacques Villeneuve i sin BMW Sauber

På 16. omgang begynder pitstoppene at indfinde sig, og Hondas Barrichello er første mand efterfulgt af teamkammerat Jenson Button. Dernæst Ralf Schumacher. Hvornår kører Ferrari ind?

Imens bilerne drysser ind til deres pitstops udbygger Michael Schumacher sit forspring til 11,2 sekunder. Tyskeren er simpelthen flyvende på Ferraris hjemmebane.

Massa går nu ind, og spørgsmålet er, hvornår Schumacher triller ind. Det gør han omgangen efter, på 21, og tyskeren får hældt 70 liter på og imens har Alonso overtaget føringen, og nærmer sig faretruende Schumachers omgangstider.

På 22. omgang fører Alonso foran Michael Schumacher med kun 7,2 sekund, hvilket bestemt ikke er tilstrækkeligt, hvis han skal holde sin førsteplads. Webber, Räikkönen, Montoya pitter og Montoya kommer ud foran Webber.

På 25. omgang går Alonso endelig i pit og får benzin på til 22 omgange. Derefter kører han ud på 2. pladsen foran Button men, logisk nok, bag Schumacher. Der er 11,2 sekunder imellem tyskeren og spanieren.


Kimi Räikkonen, Imola 2006

Vi kigger igen lidt ned af gridden, her på 29. omgang, hvor vi finder Massa på 4. pladsen efterfulgt af Montoya, Webber, Fisichella, Räikkönen, R. Schumacher, Barrichello, Rosberg, Coulthard, Heidfeld, Klien.

Foran kører Alonso hurtigere og hurtigere og haler dermed kraftigt ind på den førende Ferrari. Der er nu under 5 sekunder imellem de to. På 3. pladsen finder vi Massa, hele 24,5 sekund efter.

Inde i Hondas pit opstår der pludselig utilsigtet dramatik, da 'The Lollipop Man' løfter slikkepinden for hurtigt, og Button derfor trækker det halve af personalet efter sig ud af pitten. Ikke smart gjort af en ellers trænet makanikerstab.

Konsekvensen bliver, at Button taber stort og kommer ud på en utilfredsstillende 7. plads. Surt show for briten.

Foran trækker den lille spanier nu mere og mere ind på den førende Schumacher, og der er således nu kun 0,4 sekund imellem de to kombetanter. Hvordan vil han overhale tyskeren? Ikke den nemmeste opgave at løse.

Et helt fantastisk skue udfolder sig foran de mange tifosis øjne. En rød racer hårdt presset af en blå-gul Renault. Hvor længe kan Schumacher holde den klart hurtigere spanier bag sig?

Med en stærkt forsvarende tysker forrest på 38. omgang tyder meget på, at førstepladsen afgøres ved det næste pitstop. Kun 0,2 sek. imellem de to.

Interessant nok haler feltet mere og mere ind på de to forreste. Således er Massa nu 'kun' 13,7 sekund efter fulgt af Montoya, Webber, Räikkönen, Button, Fisichella, R. Schumacher, Rosberg, Coulthard, Villeneuve, Barrichello, Heidfeld, Speed, Liuzzi, Klien, Monteiro og Sato.

På 41. omgang går Alonso i pit og beholder sin 2. plads. Omgangen efter ryger tilskuerne op af sæderne, da Schumacher kører i pit. Tyskeren stryger derefter ud, og vigtigst af alt for ham, foran Alonso. Armene ryger i vejret hos de glade tifosi.

Foran bader Montoya i McLaren sig i sin midlertidige første position, men på 45. omgang må også han ind. Hvor længe var Jeppe også i baronens seng?


Tiago Monteiro, San Marino Grand Prix 2006

Nu er Kimi Räikkönen hurtigste mand, men finnen kører i feltets letteste bil, da han som en af de få stadig mangler sit andet pitstop. Stoppet tager han på 47. omgang og efter et par skvæt benzin kommer finnen ud på en 6. plads, der giver mulighed for mere.

Forrest er der stadig utroligt tæt imellem Schumacher og Alonso. Sidstnævnte presser materiellet til det yderste i bevidstheden om, at han skal hive adskillige kaniner op af hatten, hvis han skal passere en stærkt forsvarende tysker.

Nede i den anden ende kæmper David Coulthard med problemer og må ind for tredje gang, og skotten kommer ikke ud igen. Begge Red Bull biler er dermed ude af sagaen om San Marinos Grand Prix.

Foruden kampen imellem de to forreste, finder vi også en interessant kamp imellem Massa på 4. pladsen og Räikkönen på 5 pladsen, men fokus er helt klart på Schumacher og Alonso, der stadig ligger ubegribeligt tæt, her hvor der kun er 8 omgange tilbage.

Noget tyder på, at Renaulten ikke er helt så hurtig som tidligere i løbet. Der skal et betragteligt kraftoverskud til at passere en eminent kæmpende Schumacher. Afstanden holder sig på spændende 0,4 sek. imelem de to stærkt svedende kørere.


Juan Pablo Montoya var glad for sin 3. plads

Der bides negle i de to teams garager, men måske er Alonso ikke indstillet på at risikere ridser i lakken med kun 5 omgange tilbage og på en bane, der ikke er specielt let at overhale på.

Der skal tilsyneladende en af tyskerens sjældne fejl til, hvis det skal lykkes for spanieren at passere. Istedet er det Alonso der laver et par fejl, men han haler til alt held bilen ud af problemerne. Resultatet er mere luft til Schumacher, hvor der kun er 4 omgange tilbage.

Kørerfejlene fra Alonso resulterer derfor i, at afstanden imellem de to øges til 2,3 sekund, hvilket er et ocean af tid i forhold til tidligere. Alonso er helt klart tilfreds med sin 2. plads og stadige føring i mesterskabet.


Michael Schumacher får det ternede flag i San Marinos GP 2006

Der tages hul på sidste omgang og Michael Schuamcher kan til tusinders af tifosis store begejstring passere målstregen foran Alonso på en meget opmuntrende førsteplads til Ferrari og dermed Schumachers sejr nr. 85. Imponerende præstation.

Ferrari er tilbage på verdenskortet.

Se det samlede resultat her.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har kørt med.

P. Grid Kører Team Dæk Tid Stop Point
1. 1. Michael Schumacher Scuderia Ferrari
P
1T31:06.486 2 10
3. 7. Juan Pablo Montoya McLaren Formula 1 Team
P
1T31:22.354 2 6
4. 4. Felipe Massa Scuderia Ferrari
P
1T31:23.582 2 5
5. 8. Kimi Räikkönen McLaren Formula 1 Team
P
1T31:24.010 2 4
6. 10. Mark Webber Williams Racing
P
1T31:44.225 2 3
11. 13. Nico Rosberg Williams Racing
P
1T32:26.161 2 0
DNF / Ikke-fuldførte
17. 14. David Coulthard Oracle Red Bull Racing
P
47 omg. 2 0
19. 17. Christian Klien Oracle Red Bull Racing
P
40 omg. 2 0
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)

RELATEREDE NYHEDER