Når den såkaldte Pirelli-test afvikles den 19. og 20. november, så bliver det uden sølvpilen på Abu Dhabis asfalt. McLaren har valgt at droppe testen, da man ikke mener, at man får nok ud af gummiet, der stadig er i sin udviklingsfase.
Det fortalte afgående verdensmester Jenson Button til flere reportere i Abu Dhabi i går (torsdag, red.).
”Jeg ønskede at køre testen, men holdet sagde ’Vi synes ikke det er det rigtige tidspunkt at teste dækkene, da de kommer til at ændre sig en del’”
Hverken Jenson Button og Lewis Hamilton får en forsmag på det nye Pirelli-gummi
Copyright McLaren
En udmelding, der er overraskende, da ingen andre hold efter sigende har droppet denne test, og dermed får en ide om dækkenes udvikling.
Forståeligt fordi de data man indsamler i denne test ikke er meget værd, hvis dækkene skifter karakteristik inden sæsonstarten. Besparende fordi testomgange ikke er billige at afvikle, og der er derfor ingen grund til at brænde penge af bare for sjov.
Update
Det viser sig nu, at McLaren ikke dropper Pirelli-testen alligevel, men i stedet lader Gary Paffett og Oliver Turvey teste en dag hver.