Renault har problemer med bagvingen

Det var et problem med den bagvinge, som Vitaly Petrov kørte med, da han i fredagens første træning skøjtede af banen i det hurtige Ferradura-sving. Bilen led stor skade, men heldigvis ingen personskade.

Vitaly Petrov . Copyright Renault F1

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 6/11 2010 klokken 10:11

Vitaly Petrov er debutant på den brasilianske bane Interlagos. Banen kører mod uret og har flere drilske elementer, men det var ikke manglende erfaring, der sendte den russiske kører i dækmuren.

Det var et problem med bagvingen.

Vitaly Petrov
Copyright Renault F1


Renault-køreren var frustreret over den manglende køretid, som uheldet skabte:

”Vi mistede en del tid i morges efter mit uheld, og det havde naturligvis en effekt på eftermiddagen lige såvel.”

”Det har været en svær dag for mig, men jeg nød at køre på banen, der giver køreren flere udfordringer. Vi er nødt til at arbejde hårdt i aften for at sikre, at vi kan indhente det som problemerne kostede os i dag.”

Klokken 14 køres lørdagens frie træning. Den kan ses på TV3 Puls.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Brasiliens GP: 2. frie træning Brasiliens GP - Kvalifikation: Hülkenberg på pole »