Det er ikke meget ros de tre nye hold, Lotus, Virgin og Hispania Racing, får med på vejen over deres indsats i år. Overfor den engelske avis ’Financial Times’ kalder Bernie dem for fornærmelser og værdiløse.
”De gør intet for os (Formel 1, red.), de er en fornærmelse. Vi er nødt til at komme af med et par af de krøblinge.”
Lotus' kønne præsentationspiger
Copyright Lotus Racing
Lotus Racing er det eneste hold, der får lidt ros med på vejen. Virgin Racing har en fremtid, men ikke i den discountversion holdet opererer under nu. Derfor får Sir Richard Branson også lige en balle fra Mr. Ecclestone.
”Richard burde proppe nogle flere penge ind i holdet, burde han ikke? Han kunne gøre, som Dietrich Mateschitz har gjort og proppe nogle penge ind i.”
Richard Branson burde investere mere i sit hold.
Copyright Virgin Racing
2010 har bestemt ikke været noget godt år for de nye hold. US F1 kom aldrig til start, selv om de meldte intentionen ud helt tilbage i 2008. Hispania Racing er resterne af det krakkede Campos Racing.
Virgin Racing er Manor Racing med nyt navn og for lidt Virgin-penge. Lotus fik en plads i sidste øjeblik, og er det hold, der har opnået mest på kortest tid.
Hispania Racing teamchef Colin Kolles i samtale med Bernie Ecclestone
Copyright Motion-Company
2011 bliver derfor året, der kan sikre eller nedbryde holdenes eksistens.
Hispania Racing har købt de intellektuelle rettigheder til Toyota TF110, Virgin har haft et år til at finpudse CAD-programmet og Lotus er i gang med at skifte flere hovedingredienser ud i forhold til de ”standardkomponenter” som var et krav for debuten.