Dagen efter løbet har der været gang i flere nyheder omkring Super Aguri. Det forventes nu, at Yuji Ide får en sidste chance til at vise, at han hører til i Formel 1. Løbet på Nurburgring bliver make-or-break for den 31-årige japaner.
Ides afløser venter i kulissen på at blive forfremmet, og det er ikke kun Hiroki Yoshimoto fra BCN Competetion GP2 teamet, der er i søgelyset.
Hondas præsident Yasahiro Wada ser gerne, at Honda F1 Racings fredagskører får en chance som løbskører. Måske fra i år, måske fra 2007.
”Jeg mener Anthony har fortjent et sæde.”
Det blev en ringe weekend for Super Aguri
De dårlige resultater har dog også påvirket Honda. Således vil Otmar Szafnauer fra Honda ikke fortælle om Honda stadig støtter Super Aguri F1.
”De modtager de samme motorer som Honda fabriksholdet, men Super Aguri er helt sikkert ikke en del af Honda Racing F1. Vores support til dem er primært motorer og til dels gearkasser.”
En Super Aguri foran en Williams. Det må være en fejl og var det også.
Udviklingen af SA06 går også trægt. Tilmed har Wayne Humphreys udtalt, at SA06 ikke bliver et helt nyt design. Debuten er nu sat til det franske Grand Prix, og det bliver stadig Arrows A23, der danner grundlag for SA06.
”Men det bliver ikke svært at finde lighedstræk med Arrows.”
Super Aguri teamet venter på at få nogle nye komponenter til deres gearkasse fra Honda, som skal bruges til udviklingen af SA06.