Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 8/10 2010 klokken 11:10
For få dage siden blev mexicanske Sergio Perez annonceret som kommende Sauber Motorsport-kører. Samtidig blev Telmex præsenteret som ny sponsor for holdet, og man så hurtigt sammenhængen mellem en mexicansk kører og en mexicansk sponsor.
Det blev dog afvist af Peter Sauber, der sagde at Telmex ikke har haft indflydelse på valget af den nye kører. Noget kunne tyde på, at den schweiziske teamchef havde ret. Han er ikke til stede i denne weekend i Japan, da han rent faktisk er i Mexico, hvor den nye hovedsponsors søn, Carlos Slim Domit, skal giftes.
Med tilføjelsen af Sergio Perez til Ferrari Driver Academy-programmet ser det ud til, at det er Ferrari, ikke Telmex der har haft indflydelse på valget. I dag har Ferrari, der som bekendt leverer motorer til Sauber, så annonceret deres nyeste tilføjelse, og et par nye brikker blevet lagt.
Om de så er lagt korrekt, det ved vi ikke. Sergio Perez bliver det syvende medlem af FDA.