Kimi Räikkönen afviser enhver form for comeback med F1-holdet Renault. Det er korrekt, at hans manager har kontaktet Renault en gang, men mere skulle der ikke ligge i det. Hos Renault lignede det derimod et seriøst comebackforsøg.
Sandheden er derude, men Kimi afviser, at han skulle have være interesseret i et comeback. Det fortæller han til den finske avis ’Turun Sanomat’.
”Jeg er meget skuffet over måden, de har brugt mit navn i deres markedsføring. Jeg har aldrig seriøst overvejet at køre for Renault, og jeg kan forsikre jer 100 procent, at jeg ikke vil køre for dem til næste år.”
Renault teamchef Eric Boullier er ikke populær hos Kimi Raikkonen
Copyright Renault F1
Det skulle være Renaults teamchef, Eric Bouillier, der netop er blevet forfremmet til Managing Director hos Renault, der er skyld i vredesudbrudet.
I et interview givet til den officielle Formel 1-hjemmeside udtaler franskmanden: ”Det er fordi det viser det arbejde vi har udført i år, er blevet bemærket, og, at vi bliver anset som en mesterskabsudfordrer i fremtiden.”
Selv om det ikke bliver hos Renault, så har Kimi stadig ikke afvist et comeback hos et andet hold.