Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 1/10 2010 klokken 17:10
Selvom det er officielt er forbudt at anvende holdordre i Formel 1, håber Ferraris præsident Luca di Montezemolo på, at Felipe Massa vil gøre alt han kan for at hjælpe holdkammeraten, Fernando Alonso, med at sikre sig så mange point som muligt resten af sæsonen.
”Felipe har ikke længere en realistisk chance for at vinde verdensmesterskabet i Formel 1 i år, så vi håber at han vil gøre så meget som muligt, for at stille Fernando så godt som muligt resten af sæsonen,” kom det fra Luca di Montezemolo.
Luca di Montezemolo vil ikke blot have Massa til at give plads til Alonso, hvis han skulle ligge forrest af de to, men også tage så mange point fra konkurrenterne som overhovedet muligt.
”Massa har været uheldig, men nu håber vi, at han vil være med fremme og sikre point til Ferrari de sidste 4 løb,” sluttede Montezemolo.