• Forside

Renault offer for kval-system

Det gik ikke helt, som Renault havde drømt om, da kvalifikationen blev afviklet på banen i Imola. Med en femteplads til Fernando Alonso og en 11. plads til Giancarlo Fisichella blev det sæsonens dårligste kvalifikation for holdet.

Af: Jesper (jwk@bmf1.dk) d. 23/4 2006 klokken 02:04

1,1 hundrededele af et sekund var den tid, som betød, at Giancarlo Fisichella trods en motoropgradering til denne weekends løb som den første Renault-kører i denne sæson, ikke kvalificerede i top ti.

Det gik bedre for verdensmester Fernando Alonso, som sluttede på en femteplads, men kan alligevel ikke være helt tilfreds med at være distanceret af begge Ferrarier og Honda-racere, specielt da det - bortset fra Renaults specialitet: starten – er meget svært at overhale i Imola.

Her følger de vigtigste udtalelser fra Renaults pressemeddelelse.


Alonso kan ikke finde det store smil frem efter kvalifikationen.

Fernando Alonso (5. plads, 1:1:23.709):

"Jeg synes ikke, at femmer er det perfekte sted at starte på denne bane, da det er så svært at overhale, men vi er heller ikke i en så dårlig position. Der var en masse trafik under den tredje del af kvalifikationen, og jeg kom ret tæt på 110% tiden på nogle af omgangene (grænsen for om man må tanke brændstof for den omgang, red.), men da jeg kørte de tællende omgange mod slutningen af kvalifikationen, føltes bilen god og banen var fri.

Balancen var bedre end i går og føles korrekt til løbet, så nu bliver vi nød til at forsøge at tage nogle positioner i starten og tro på strategien, vi har valgt.

Jeg vil også gerne præcisere nogle kommentarer, jeg gav i går, efter de har er blevet fortolket af denne morgens (lørdag, red.) aviser. Jeg vil gerne gentage, at jeg har altid nydt total teknisk støtte fra Renault. Renault er kendt overalt som et hold, der behandler begge dets kørere fair og lige."


Giancarlo Fisichella og Fernando Alonso

Giancarlo Fisichella (11. plads, 1:23.771):

"Hvad kan jeg sige? Jeg er meget skuffet over kun at starte ellever ved mit hjemmeløb. Bilens balance er meget bedre end i går, så vi skulle helt sikkert have været i top ti. Jeg tror, vi måske lavede en fejl i den måde, vi administrerede den anden session, fordi jeg tror, vi kunne have kørt igen til slut, men det er noget, vi vil lære af til fremtiden.

Seende frem mod løbet, så har vi nu en masse muligheder for vores strategi, og vi vil arbejde i aften med at finde den bedste. Farten og pålideligheden er der for et godt løb."


Teamchef Flavio Briatore sammen med Giancarlo Fisichella.

Denis Chevrier (Chef for motoroperationer):

"Efter en problemfri faldt vi i en af fælderne ved det nye kvalifikationssystem denne eftermiddag med Giancarlo, som det ikke lykkedes for at gå videre til super-pole sessionen. Dette er tydeligvis skuffende, men nu har han en masse strategiske valgmuligheder til morgendagens løb.

Fernandos session forløb glat, og vi har taget visse beslutninger bevidst, hvilket først vil bliver bevidst rigtige eller forkerte søndag aften efter, at det tjekkede flag er faldet.

Med hensyn til motorerne så forløb alt vel både for Giancarlos nye B-specifikations enhed og Fernandos V8, som gennemfører sin anden weekend."