Jungletrommerne på Monza indikerede, at der snart ville komme en ændring hos Sauber Motorsport, men at der kun skulle gå to dage efter det italienske Grand Prix er alligevel en overraskelse.
Men her til formiddag har Sauber-teamet gennem en pressemeddelelse annonceret, at Nick Heidfeld overtager sædet fra Pedro de la Rosa.
Kontrakten med Sauber begynder på fredag den 17. septemer og varer foreløbig sæsonens resterende fem løb. Umiddelbart indikerer Peter Sauber, at det har været en svær beslutning at træffe, men set over de seneste måneder har udskiftningen været ventet.
Nick Heidfeld kommer i år til at køre både Mercedes' klassiske W196, Pirellis testbil og nu også nymoderne Sauber Fomel 1-racer.
Copyright Daimler-Benz
Det er kun, at det er Nick Heidfeld, der er tilbage efter en periode som reservekører for Mercedes, der er delvis overraskende, men som måske kan indikere lidt om næste sæson. Den korte Pirelli testkørerperiode tæller i hvert fald ikke ned.
Teamchef Peter Sauber udtaler: ”Det var en hård beslutning for mig, som teamchef, at træffe og jeg ønsker at takke Pedro for hans professionalisme. Ved at skrive med Nick får vi en kører som vi kender ekstremt godt, som vil hjælpe os med at vurdere vores bils mulige potentiale.”
Nick Heidfeld er glad for at vende tilbage på gridden som løbskører.
”Jeg ser frem til muligheden for igen at køre race i en god bil i Formel 1 fra Singapores Grand Prix og frem. Efter de sidste måneder er jeg mere motiveret end før. For mig bliver det som at komme hjem, da jeg har kørt syv år sammenlagt for holdet fra Hinwil.”
”Jeg vil uden tvivl føle mig hjemme med det samme, og det burde hjælpe mig med at vænne mig til bilen så hurtigt som muligt. Jeg ønsker at takke Peter Sauber for den tillid han har til mig.”
Pedro de la Rosa-opbakning var ikke nok for spanieren, der nu bliver erstattet af den hjemmevante tysker.
Copyright Sauber Motorsport
Dagens mest skuffende mand er uden tvivl Pedro de la Rosa.
”Jeg er overasket over holdets beslutning, men jeg respekterer den og vil gerne ønske dem alle held og lykke med resten af sæsonen. Jeg agter stadig at blive i Formel 1 i 2011.”
Om Nick Heidfeld er på beatet med det samme eller om han lige skal have et løb eller to får vi at fredag næste uge.