Skruer man tiden nogle få år tilbage, ville dagens kvalifikationsresultat ikke være noget specielt, men set i dagens lys, er denne lørdags pole position ret usædvanlig for Ferrari, da det er den første til teamet i år.
Alene derfor er pole-sætteren, Fernando Alonso, en glad mand.
"Endelig en pole position! Og den kom på det bedst mulige tidspunkt, her foran alle Ferraris fans,” udtalte en glad Alonso efter kvalifikationen.
Felipe Massa foran Fernando Alonso på Monza, 2010.
“Det lykkedes os at redde to sæt nye, bløde dæk til Q3, og så var vi i stand til at sætte en tid straks, før vi kunne give den alt i det andet forsøg. Faktisk var tiden i første forsøg tilstrækkeligt.”
“Teamet og jeg har været uden en pole position i alt for lang og to Ferrarier i Top-3 er et fantastisk resultat.”
Alonso er dog klar over, at kvalifikationen er én ting, løbet en ganske anden.
“På denne bane får bilen det virkelig hårdt, så vi må forsøge at have alle parametre under kontrol. Vi skal gøre alt for at få mest muligt ud af denne lejlighed til at få en masse point samlet sammen.”
Alonso kom derefter ind på, hvad Ferrari vil gøre.
“Vi vil forsøge at få en god start og komme igennem den første chikane, så rent som muligt, hvilket altid er vanskeligt på første omgang.”
“Vi behøvede virkelig dette resultat efter Spa, hvor der har været nogen tvivl om bilens fart, men her er den forbedret meget dag for dag. Det ville være rart at få en 1-2 sejr i morgen foran vores fantastiske fans.”
“Jeg føler mig virkelig hjemme her, ligesom i Spanien," sluttede Alonso.