Det er ikke megen ros det tyske håb, Sebastian Vettel, har modtaget ovenpå weekendens grand prix. Påkørslen af Jenson Button var en manøvre, som en Formel 1-kører ikke bør lave.
Den slags manøvrer ses i de mindre klasser, ikke i Formel 1.
Martin Whitmarsh er godt klar over, at det var et raceincident, men det var en af den slags som man ser i juniorklasserne. En Formel 1-kører, og slet ikke en der kæmper om VM bør ikke lave sådan en fejl.
”Sebastian har fået en dårlig vane. Han er en ’crash kid’. Det var ikke hvad man ville forvente at se i Formel 1.”
”Det lignede noget fra juniorklasserne.”
Martin Whitmarsh
Copyright McLaren
En af forklaringerne på sammenstødet skulle være, at Jenson Button med hans ødelagte forvinge bremsede noget tidligere end normalt. Det er dog ikke sådan Jenson selv udlægger situationen.
”Som alle ved, havde jeg et incident med Sebastian. Jeg bremsede helt sikkert ikke tidligere end normalt. Det eneste jeg ved er, at pludselig mærkede et stort brag på sidepodden, der rev køleren i stykker og jeg mistede al kørsel.”
En udlægning som Red Bulls motorsportsrådgiver, Marko Helmut, ikke er enig i.
”Han (Vettel) kunne ikke bare holde sig bag Jenson. Han var så langsom, at Sebastian tabte et sekund per omgang til Hamilton.”
Jenson Button
Copyright McLaren
De italienske aviser ’La Repubblica’ og ’Corriere della Sera’ roser ikke den tyske mesterskabskandidat.
’La Repubblica’ skrev: ”Han kunne nemt have vundet verdensmesterskabstitlen, men nu sker det ikke.”
’Corriere della Sera’ skrev: ”Vettel er den store taber denne sæson.”
Niki Lauda roser heller ikke den tyske kører: ”Vi får se om denne fejl koster ham verdensmesterskabet. Der er pres og man er nødt til at håndtere dette.”
Kritik er der også masser af på de forskellige debatfora. Der er dog også opbakning til Vettel.
Michael Schumacher
Copyright Daimler-Benz
Michael Schumacher er en af dem, der udtaler sig positivt omkring Sebastian.
”Glem det og se fremad. Det værste er, når såkaldte eksperter – inklusiv mig selv – giver ham alle slags råd. Han ved, hvad der skete, og hvad han skulle have gjort anderledes.”
”Alt hvad jeg siger, er, at dette år er langt.”
Tidligere F1-kører og RTL-ekspert Christian Danner siger: ”Det er ikke fordi han ønsker for meget – han var bare for utålmodig.”
Tidligere Formel 1-kører Marc Surer bakker op: ”Han ønskede at overhale ham og det gik galt. Man kan ikke bebrejde ham. At følge en er ikke hans stil, man er nødt til at angribe. Jo, det gik galt på banen, men på den anden side er man er nødt til at angribe.”