Bliver 2011 Webbers sidste år i F1?

Den førende kører i kampen om 2010 verdensmesterskabet i Formel 1, australieren Mark Webber, siger nu højt det mange har spekuleret på. ”2011 kan blive min sidste sæson i Formel 1.”

Webberpå podiet i Ungarn 2010 . Copyright Red Bull Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 23/8 2010 klokken 15:08

”Det er min målsætning at vinde verdensmesterskabet, men hvor mange yderligere forsøg jeg kan bruge på det, ved jeg ikke,” kom det fra Webber i et interview op til Belgiens Grand Prix.

”Det er svært for mig at sige, at jeg fortsat har den rette motivation efter 2011,” tilføjede australieren, der har været med i Formel 1 siden 2002, hvor han debuterede for Minardi, ved at sikre det lille italienske hold point i sit første Formel 1 løb på sit eget kontinent.

Efter at have været lidt omkring i feltet med Minardi, Jaguar, Williams og nu Red Bull som arbejdsgiver, ser det endeligt ud til, at han har bilen der kan gøre ham til verdensmester. En chance han har grebet med begge hænder.

Webber fører inden Belgiens Formel 1-Grand Prix, verdensmesterskabet med 4 point ned til McLarens Lewis Hamilton, der modsat Red Bull, ikke er på et hold, der viser fremgang.

Men Webber melder ud, at hvis ikke han sikre sig titlen i år, regner hen ikke med, at han har mere end et skud i bøssen mere.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hårdt arbejde til McLaren Rubinho runder 300 »