Red Bull forventer problemer

Red Bull chef, Christian Horner, forventer at holdet vil få det svært under de næste par løb, der bliver afviklet på de hurtige baner SPA og Monza. Banerne passer ikke til Red Bull racernes stil. ”Det bliver en kamp op af bakke,” udtaler han.

Sebastian Vettel . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 17/8 2010 klokken 10:08

Det mest suveræne hold i år har uden tvivl været Red Bull, men de kommende to løb, vil måske ændre på det billede, hvis man skal tro Christian Horner.

”De to kommende løb, Spa-Francorchamps og Monza, er ikke løb der passer os så godt,” kom det fra Red Bull-chefen Christian Horner i et interview med det tyske bilblad, Auto Motor und Sport.

Med mindre motorkraft end de nærmeste rivaler må Red Bull derfor fokusere på deres styrker, som ligger i de snævre passager på banerne.

”På Spa vil vi kunne vinde tid i sektor to, mens vi helt sikkert vil sætte tid til, når det går ned af bakke til Eau Rouge og op af den lange langside forbi start-mål,” lød det fra Horner.

Horner udtaler endvidere, at han forventer, at det er Ferrari som vil klare sig bedst på Spa.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Dennis støtter Villeneuves F1-drømme Quick Pirelli Nick, begynder test »