Ferrari med fokus

Ferrari er vendt tilbage til toppen i Formel 1, og det er en plads de ikke har til hensigt at afgive igen. Derfor er der allerede nu sat ekstra fokus på det kommende løb på den belgiske bane, Spa-Francorchamps.

Masse går forrest igennem første sving . Copyright Michael Ewert

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 17/8 2010 klokken 11:08

Ferrari vil vinde flere løb, hvilket kræver optimal forberedelse. Det ved de godt hos Scuderia Ferrari, hvorfor de allerede nu er begyndt at forberede sig til løbet i Belgien til trods for den igangværende sommerferie.

Med den nye storform, som det italienske hold har fundet, er de storfavoritter til at vinde løbet på Spa, som deres racere passer langt bedre til, end den hårdeste konkurrent, Red Bulls, racere. Det udtrykker Christian Horner også, men det kan Ferraris teamchef, Stefano Domenicali, ikke tillade sig at tro for meget på.

Derfor er Ferrari allerede begyndt at forberede sig til det kommende løb, selvom fabrikken fortsat er lukket for sommeren, som reglerne kræver.

Det betyder også, at der næppe vil komme de store opdateringer til Spa, men at vi helt sikkert kan forvente, at der vil komme en del, når Formel 1-feltet kommer til Ferraris hjemmebane, Monza.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Quick Pirelli Nick, begynder test Rossi tættere på Ferrari »