• Forside

Den 1. frie træning - Schumi hurtigst

Så er den frie træning til 'Gran Premio Foster's di San Marino 2006' på 'Autodromo Enzo e Dino Ferrari' i Imola i Italien gået i gang. Vejret ved Santerno er helt optimalt med en klar blå himmel. Lufttemperaturen er på 23 grader medens asfalten har sneget sig op på 27 grader. Læs vores rapport fra træningen der blevet skrevet live.

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 21/4 2006 klokken 11:04

Vi begynder så småt at gøre klar til de frie træninger i forbindelse med 'Gran Premio Foster's di San Marino 2006' på 'Autodromo Enzo e Dino Ferrari' i Imola i Italien.

Til Grand Prixet har vi indført en SMS service således at du kan få tilsendt resultatet af kvalifikationen samt løbsresultatet. Læs mere om vores nye service her

TV-tiderne er for os danskere lidt mere menneskelige, og du kan tjekke dem her på siden i vores sædvanlige oversigt.


BM Banekort - San Marino 2006.

Vejret ved Santerno er helt optimalt med en klar blå himmel. Lufttemperaturen er på 23 grader medens asfalten er oppe på 27 grader. Der er stort set ingen vind og luftfugtigheden er på 43%.

Det er jo, som også banens navn indikerer, Ferraris hjemmebane, og det bliver spændende at se, om de forbedringer Ferrari og de andre hold har introduceret til dette Grand Prix vil ændre noget i magtkampen.

Der har indtil videre ikke været så mange piloter på banen og lige nu er det hovedsageligt fredagspiloterene der kører. Bedste tid er 1.28'055 sat Alexander Wurz der dog hurtigt bliver forbedret af Anthony Davidson i en Honda til 1.27'351.

Vi er nu halvvejs igennem og bedste tid er stadig 1.27'351 sat af Anthony Davidson og det er stadig kun fredagskørerne der har sat tid. Michael Schumacher har vi for eksempel ikke engang set i garagen endnu.

Indtil videre har følgende sat en tid: Anthony Davidson, Robert Kubica, Alexander Wurz, Robert Doornbos, Takuma Sato, Yuji Ide, og Giorgio Mondini.

Toppiloterne begynder nu at gøre sig klar til deres installationsrunder her, hvor der mangler 15 minutter. Bedste tid er nu på 1.26'189 sat af Robert Kubica.

Vi minder lige om at rekorden for pole positionen på Imola er 1:19.753 sat af Jenson Button i 2004

Der mangler kun ti minutter og der er stadig kun 10 piloter, som har sat en tid. Derudover har ti piloter kørt to eller mindre omgange.

Der mangler fem minutter og hjemmepublikummet får lidt af det de kommer for: Michael Schumacher og Felipe Massa kører ud af pitten og begynder at sætte tider.

Og Michael Schumacher giver fuld gas og sætter gode tider i sit første forsøg og endnu bedre i det andet. Hans bedste tid bliver 1.24'751, der også er den bedste tid i denne session.

Udover fredagspiloterene har de fleste kørt mindre end 5 omgange og sågar Mark Webber, Nico Rosberg og Jenson Button var slet ikke på banen.

Alle tiderne fra den 1. frie træning finder du her

Vi vender senere tilbage med den anden frie træning. Indtil da kan du overveje at læse vores optakt her

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Omg