Ungarns GP: 1. frie træning

Den første frie træning er netop afsluttet uden nogen særlig dramatik på den 4.381 meter lange Hungaroring. Det var de to racere fra Red Bull, der dominerede fulgt af Kubica og Button.

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 30/7 2010 klokken 11:07

Den første sesion i forbindelse med det Ungarns Grand Prix er slut. Vejret på banen var solrigt og temperaturerne på omkring 23 grader, medens asfalten var oppe på 36 grader. Der var en svag vind på under 1.0 m/s. Luftfugtigheden var 62%.

Trulli, i Lotus, blev efter syv minutter slæbt tilbage i pitten i midten af en røgsky.

I udgangen af sving fire havde flere problemer og kom for bredt ud.

Button havde problemer med sit ophæng, der blev skiftet og gennemførte kun 17 omgange hvoraf den bedste i tiden 1:22.444.

Der ser ud til at Red Bull-racernes næser bøjer yderligere ned imod banen ved høje hastigheder.

Da der manglede 25 minutter havde Petrov en drejer midt på startgridden, men kunne selv køre væk.

Vettel kommer over en kantsten og lidt ud i græsset, da der mangler 20 minuter og på samme tid arbejdes der på frontvingen på Lewis Hamiltons bil.

Aktiviteten var normal, med Senna som den mest aktive med 34 gennemførte runder. De fleste gennemførte omkring 20 runder.

Hurtigst var Sebastian Vettel med tiden 1:20.976 efterfulgt af Mark Webber i tiden 1:21.106. Derefter fulgte Robert Kubica, Jenson Button, Rubens Barrichello og Pedro De La Rosa.

Se alle tiderne i vores sædvanlige opstilling i menuen til højre. TV-tiderne kan du tjekke her.

Vi vender tilbage i eftermiddag med resultaterne fra den 2. frie træning.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hamilton: Ferrari er hurtigst Massa ikke andenkører – han vil vinde »