Williams forlænger med Cosworth

Mange har håbet det. Flere har talt om det. Mange havde troet at Williams til næste år ville skifte motorleverandør til Renault. Sådan bliver det dog ikke, da aftalen med Cosworth netop er blevet forlænget.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 9/7 2010 klokken 09:07

Der har verseret mange rygter om at Williams F1 ville forlade Cosworth efter denne sæson, for at få leveret motorer fra Renault, ligesom Red Bull også får det.

Nu er det imidlertid blevet bekræftet fra Williams, at de også i 2011 vil køre med motorer fra det engelske firma, som også er motorleverandør til de nye hold, Lotus, Virgin og Hispania.

Williams håber på at de gennem kontinuitet i motorleverancen kan komme tilbage til gamle dages topform, hvor podiepladser, sejre og sågar mesterskaber var hverdagskost for det lille private hold.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Senna ude Englands Grand Prix: 1. Frie Træning »