Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 8/7 2010 klokken 13:07
Det af Sebastian kasserede ”Luscious Liz” chassis, vil danne grundlag for Webbers nye racer, efter hans succesfulde chassis, led skade efter flyveturen i Valencia.
”Det bekymre mig ikke, at Vettel kasserede chassiet, da det jo er komplet renoveret og bygget op med alle de nye specifikationer,” kom det fra Webber, der næppe vil have ”Luscious Liz” skrevet på instrumentbordet, som Vettel.
”Jeg er ikke typen, der knytter mig til mine racere, men jeg må indrømme, at jeg var meget glad for den jeg nu må udskifte,” kom det fra Webber.
”Jeg er dog sikker på, at den nye også bliver god for mig.”
Webber er også helt klar til igen at køre løb, efter han er dømt 100% rask, efter det voldsomme uheld i Valencia.