Webber får ny bil

Mark Webber må nu sige farvel til det chassis, som han har nydt store triumfer med i år. Efter flyveturen i Valencia bygger Red Bull et helt nyt chassis til den høje australier, som debuterer på Silverstone i næste weekend.

Webber med trofæet . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 1/7 2010 klokken 12:07

Det så voldsomt ud, da Mark Webbers RB6-racer tog sig en ufrivillig flyvetur over Heikki Kovalainens Lotus i søndags. Der skete dog mirakuløst ikke noget med Mark Webber, men Red Bull frygter at chassiset har taget skade.

Derfor er man i gang med at bygge et nyt chassis til nummer fire i dette års mesterskab. Det bekræftede BBC’s reporter Ted Kravitz onsdag.

Mark Webber er dog lidt vemodig over at skulle sige farvel til sit vinderchassis.

”Det har været godt mod mig. Det var meget sikkert, gudskelov.”

Mark Webber får ny bil efter flyveturen i Valencia
Copyright Bridgestone Motorsportmedia


”Jeg mistede nogle point, men når man sidder oppe i luften, så er det ikke pointene man bekymrer sig om. Jeg var nervøs for, om jeg ville være ok og klar til Silverstone.”

”Chassiset har været godt mod mig, og det var også godt mod mig i Valencia, da det reddede mig fra skader.”

”Jeg er fortsat utrolig positiv, vi er kun halvvejs i mesterskabet. For hel***e lad os bare komme i gang igen.”

Mark Webber er 24 point efter mesterskabsførende Lewis Hamilton.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Raikkonen som Pirelli-tester? Formel 1 bliver grønnere »