I det engelske Grand Prix på Silverstone, bliver det en englænder der skal udfylde jobbet som kørersteward.
Rollen er denne gang faldet til verdensmesteren fra 1992, Nigel Mansell.
Mansell var selv aktiv i Formel 1 i 15 år, hvor han nåede at køre for både Lotus, Ferrari, McLaren og ikke mindst Williams, med hvilke han tog sit mesterskab hjem, medens der stadig var 5 løb tilbage på kalenderen.
Nigel Mansell kører Ayrton Senna tilbage til pitten. Silverstone, England 1991
Efter at have vundet i 1992, trak Mansell sig ud af Formel 1, for at køre i den amerikanske Indycar-serie, et mesterskab han også vandt. Efter Sennas død i 1994, vendte han tilbage til Williams for at køre yderligere 4 løb for dem i Formel 1. Slutteligt nåede han at køre 2 løb for McLaren i 1995.
Dette var sidste gang vi så manden med det kraftige overskæg køre Formel 1-løb, men ikke sidste gang han kørte race. Så sent som i dette års udgave af Le Mans deltog Nigel Mansell, uden dog at få det store resultat med hjem.