Englands Grand Prix - Vejret

Vejret i England er altid uforudsigeligt, og det kan derfor være svært at sige noget med sikkerhed. Dog siger de seneste meldinger at det bliver tørvejr hele weekenden

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 7/7 2010 klokken 17:07

England er kendt for tåge og regn, og der har da også gennem tiderne været en del regnvejrsløb på Silverstone-banen som ligger i det midtengelske område, Northhamptonshire.

Da det er et lokalt løb for mange af holdene, er det også et sted hvor de alle er ekstra opsatte på at gøre det godt, og især er McLaren kommet med mange udmeldinger om, hvor vigtigt netop dette løb er for dem, og hvor godt forberedte de regner med at være.

Det nye Silverstone-layout Copyright Silverstone

Dog er der en ting der ser ud til at gøre livet svært for dem alle. Uanset om det holder tørt hele weekenden, ser det ud til at fredagstræningerne kommer til at foregå i 28 graders varme, hvorimod løbet skal køres i 21 graders varme. Dette kan sagtens have en stor indvirkining på dækkenes virkeevne og holdbarhed.

Fredag:

Delvist skyet og 28 graders varme.

Lørdag:

Delvist skyet og 24 graders varme

Søndag:

Overvejende skyet, men tørt og 21 graders varme.

Det bliver spændende at se hvordan holdene løser denne opgave, og om det rent faktisk også kommer til at holde tørt på løbsdagen. Med kendskab til det engelske vejr, ved man at intet er givet.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Bekræftet: Kubica bliver hos Renault til 2012 Mansell skal være steward »