Pirelli er på jagt efter en racerkører, som kan teste de nye Pirelli-dæk og komme med input til forbedringer af disse. Et oplagt valg kunne være ”arbejdsløse” Nick Heidfeld, men hans tredjekørerrolle sætter en stopper for dette.
I stedet nævnes Kimi Raikkonen som en mulig testkandidat. Dog har man endnu ikke talt med Kimi omkring dette, men Pirelli racingchef Paul Hembery udtalte i Valencia til den finske avis ’Turun Sanomat’:
”Jeg ved ikke om Kimi Raikkonen ville være interesseret.”
Kimi Raïkkönen kan blive Pirellis nye dæktester.
Copyright Ferrari Media
Finnens manager, Steve Robertson, er dog ikke afvisende:
”I øjeblikket er Kimi totalt fokuseret på det han arbejder med.”
”Men hvis Pirelli kontakter os, så vil vi naturligvis diskutere det. Så vil det afhænge af om Kimi er interesseret i en sådan udfordring, og hvordan det passer ind i hans skema.”
Pirelli skulle være i gang med at finde ud af om de kommende test skal foregå med en GP2-bil eller en tidligere BMW eller Toyota-racer.
Alle 12 teams får efter sæsonens afslutning i Abu Dhabi leveret to sæt dæk til hver kører, så alle hold kan få en forsmag på de nye dæk.