Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 2/6 2010 klokken 14:06
Force India slæber Lotus Racing i retten. Det er en sag, som tog sin begyndelse i december 2009, hvor Force India F1 Team indgav et søgsmål til de rette myndigheder i Italien, og man har iværksat undersøgelser siden.
I korte træk går søgsmålet ud på, at Lotus skulle have fået adgang til Force Indias data fra vindtunnellerne Aerolab og Fondtech. Det er så blevet brugt til udviklingen af Lotus T127-chassiset, uden Force Indias tilladelse, og det kræver man nu betaling for.
Endvidere har Force India betalt en million euro til Aerolab i efteråret 2009, som man nu gerne vil have tilbage ovenpå det, som det indisk/engelske hold opfatter som kontraktbrud.
Det bliver spændende at se, hvordan denne sag ender.