Michael Schumachers overhaling af Fernando Alonso bliver diskuteret flere steder nu. Løbsmæssigt er det kommisærerne, der vurderer overhalingen, der i værste fald kan ende i en appel.
For umiddelbart var overhalingen ikke i orden, men der er kommet en ny regel omkring sikkerhedsbilen i år.
Kigger vi på den side, der siger, at overhalingen ikke var i orden, så skyldes det at overhalinger først må foretages, når køreren har taget det ternede flag, og det havde Michael Schumacher og Fernando Alonso ikke.
Fernando Alonso
Copyright Ferrari Media
På denne side finder vi Ferrari teamchef Stefano Domenicali, der udtalte til engelske BBC:
”Efter vores opfattelse, så er reglerne ret klare, men vi er nødt til at vente på stewards’ beslutning.”
På den anden side finder vi Michael Schumacher og Mercedes teamchef Ross Brawn:
”Der er en ny regel i år. Jeg tror Stefano siger, at hvis løbet slutter under sikkerhedsbilen, så kan man ikke gøre dette, men sikkerhedsbilen kørte i pit.”
Har Ross Brawn igen læst reglementet bedre end en konkurrent?
Copyright Mercedes GP
”FIA sagde, at sikkerhedsbilen kom ind, så ifølge FIA’s instrukser sluttede løbet ikke under sikkerhedsbilen, så vi rådede vores kørere til at køre race mellem sikkerhedsbilslinien og målstregen.”
Damon Hill, verdensmesteren fra 1996, er kørernes steward denne weekend, og han er en af de fire stewards, der skal træffe en beslutning omkring overhalingen.