Nico Hülkenberg ude på første omgang. Rubens Barrichello ude på 30. omgang og to smadrede biler.
Det var ikke den weekend, som Williams-teamet havde håbet på på banen, hvor de sidst var på podiet tilbage i 2005.
Nico Hülkenberg udgik på første omgang, da han kørte igennem tunnellen.
”Jeg havde ikke nogen god start. Der var et problem med koblingen før starten på formationsomgangen, hvilket betød at jeg måtte starte bagerst. Jeg er ikke rigtig klar over, hvad der skete i tunnellen.”
Bruno Senna foran Nico Hulkenberg
Copyright Bridgestone Motorsportmedia
”Bilen føltes mærkelig det ene øjeblik, og det næste øjeblik var jeg i muren. Jeg er virkelig skuffet over ikke at have gennemført løbet, og få kilometrene under mig, men sådan er livet.”
Rubens Barrichello lå i en pointgivende placering, da han udgik på omgang 30:
”Hvad der skete i dag var en overraskelse. Jeg fik sådan en god start, men så begyndte bilen at føles mærkelig efter pitstoppet. Rattet, specielt, føltes ikke normalt. Problemerne blev værre og så crashede jeg.”
”Vi skal nu have undersøgt bilen for at finde ud af, hvad problemet var.”
Williams har nu to uger til at få løst problemet inden det går løs i Tyrkiet igen.