Hvem bliver Michael Schumachers nye holdkammerat? Hedder han Felipe Massa, Kimi Räikkönen, Giancarlo Fisichella eller Heikki Kovalainen?
De nye rygter om Renault, der er opstået de sidste par dage har båret Michael Schumacher i retning af et kommende skifte til de nuværende verdensmestre Renault.
Men sådan bliver det ikke ifølge en ’insider’ hos Ferrari, der dog ikke vil komme med navne, men til The News of the World har udtalt følgende:
”Michael fortsætter hos os næste år. Han ser ingen grund til at stoppe nu, fordi motivationen til at sejre stadig er der. Kun ganske få personer ved, at kontrakten er skrevet under.”
Også i 2007 og 2008 sidder Michael Schumacher i en Ferrari.
Kontrakten skulle gælde i to år, men Michael Schumacher skulle have muligheden for at stoppe efter det første år, hvis han ønsker at slutte sin karriere som kører Formel 1. Altså ikke noget med at skifte til Renault eller McLaren, hvis tilbuddet fra dem ellers er godt nok.
Endnu venter vi dog på at få den nye kontrakt bekræftet.