• Forside

Uofficielt bekræftet at Kimi kører for Ferrari

Den ansete schweiziske Formel 1 journalist Roger Benoit mener, at det nu er 100% sikkert, at Kimi Räikkönen kører for Ferrari til næste år, at finnen og Ferrari allerede har en kontrakt samt at dette er sket med Michael Schumachers velsignelse.

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 12/4 2006 klokken 14:04

Det afgørende bevis fik for sine påstande fik Roger Benoit i lufthavnen i Kuala Lumpur, hvor en unavngiven, men betydningsfuld person fra Ferrari sagde:

”Det undrer mig at Kimi Raikkonens transfer ikke for længe siden er blevet offentliggjort af Ferrari.”

Og personen fortsætter: ”I månedsvis har man åbent talt om skiftet i alle afdelinger hos Ferrari.”


Det skulle være for over et år siden at Luca di Montezemolo underskrev med Kimi

Og rygtet har da også stået på i den internationale presse i lang tid efterhånden, og nu er det så også kommet frem, at det er over et år siden at Kimi underskrev samt at Michael Schumacher har givet kontrakten sin velsignelse.

Grunden til at Kimi Räikkönen ønsker at forlade McLaren har ifølge
Roger Benoit ikke så meget at gøre med den ustabile bil, men derimod at Kimi ikke længere ønsker den nedladende behandling man får hos McLaren.