Pirelli Formel 1 dækleverandør?

Efter Bridgestone har meldt ud, at de vil trække sig fra Formel 1 efter denne sæson, er der nu flere producenter der melder sig klar, til at tage handsken op. Pirelli er seneste bud på en kommende leverandør.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 22/4 2010 klokken 12:04

Det er allerede blevet bekræftet, at den tidligere Formel 1 dæk leverandør, Michelin, har meldt sig klar til at levere dæk til Formel 1 igen.
Forleden blev det også bekræftet, at Avon-Cooper, der er stor leverandør af dæk til andre klasser indenfor motorsport, også er interesseret i at tage springet ind i Formel 1.

I dag kan vi så tilføje, endnu en interessant dækproducent til listen over mulige leverandører af Formel 1 dæk fra næste sæson. Italienske Pirelli, der bl.a. er kendt for at levere dæk til Ferraris gadebiler.

Pirelli havde ellers officielt meldt ud, at de ikke var interesserede i at levere dæk til Formel 1, fordi dækkene ikke kunne bruges til udvikling af deres gadedæk, på grund af de specielle dækstørrelser der i dag bruges i Formel 1.

Men efter et bestyrelsesmøde i Milano, onsdag, bliver det nu meldt ud, at Pirelli vil se nærmere på muligheden for at levere dæk til Formel 1 feltet.
De har dog på ingen måde, taget en beslutning endnu.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Luca træder ned mens Martin træder op Mosley langer ud efter di Montezemolo »