Jokinen kom på podiet

Johan Jokinen debuterede søndag i Formel 2-klassen. To løb på den gamle Silverstone-bane bød på både op og nedtur. Det startede med en totalkikset start, der endte med at Johan måtte udgå. Andet løb startede fra plads 5 og endte på plads 3.

Johan Jokinen . Copyright Formula 2

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 20/4 2010 klokken 14:04

Det blev en spændende weekend for vores dansker racertalent Johan Jokinen, der debuterede i Formel 2-mesterskaber, der søndag begyndte sin anden sæson i den genoplivede F2-serie. Gode træninger og en bedre kvalifikation blev vekslet til en katastrofal start i det første løb.

Det er til at forstå, hvis Johan havde svært ved at koncentrere sig
Copyright Formula 2


På Formel 2-hjemmesiden kan man se starten fra Johans bil, hvor han falder igennem fra plads to til plads 13, inden han udgik. Den unge dansker startede andet løb fra plads fem, og her avancerede han to placeringer, så han med få omgange tilbage snuppede den sidste podieplacering fra briten Jack Clarke.

”Efter første løb prøvede jeg at kæmpe så hårdt som jeg kunne i det andet løb for at komme tilbage på podiet. Jeg kæmpede hele vejen, kørte kvalifikationsomgange hver omgang, og alt i alt var P3 en stor lettelse.”

Top 3 i andet løb
Copyright Formula 2


Britiske Jolyon Palmer vandt det første løb, som han startede fra spids. Det andet løb blev vundet af østrigske Philipp Eng, der snuppede sejren foran Jolyon Palmer og Johan Jokinen. Både Palmer og Eng kørte i serien sidste år, så det sætter danskerens kørsel i relief.

Johan bragte sig også i søgelyset i weekenden, og danskeren med det finsklydende navn, er nu kendt blandt de 21 konkurrenter. Om to uger går det løs i Marrakech i Marokko, hvor danskeren vil forsøge at gentage de positive ting fra sidste weekend.

Nedenunder kommer en lille billedekavalkade med billeder af Johan Jokinen og fra nogle af weekendens andre deltagere.

Johan Jokinen
Copyright Formula 2


Johan Jokinen
Copyright Formula 2


Johans podieplads fejres
Copyright Formula 2


Johan Jokinen
Copyright Formula 2


Jolyon Palmer
Copyright Formula 2


Dean Stoneman tog græsset til hjælp
Copyright Formula 2


Den polske kvinde Natalia Kowalska
Copyright Formula 2


Det tog hårdt på indiske Ajith Kumar, at han spandt af banen
Copyright Formula 2

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ferrari afviser intern strid Brundle ville have uddelt straffe »