Lotus satser på god weekend i Kina

Lotus’ tekniske chef, Mike Gascoyne, satser på, at det vil lykkes for Lotus, at få begge deres racere i mål, i den kommende weekends formel 1 Grand Prix i Kina. Det vil i givet fald være første gang.

Tony Fernandez og Mike Gascoyne . Copyright Lotus Racing

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 14/4 2010 klokken 13:04

Lotus, der virker som det bedste af de nye hold, har endnu ikke fået begge biler i mål. Det vil Gascoyne ændre på i den kommende weekend.

Det har været hydrauliske problemer, der hver gang har sat en stopper for en af deres racere, et problem Gascoyne håber er løst, inden løbet i Kina.

I Bahrain gik det ud over Trulli, der med kun to omgange tilbage, måtte udgå. Værre gik det for italieneren, da han ikke formåede at komme til start, med samme problem, i Australien.

Da de kom til malaysia, lod det til, at holdet havde fundet og løst problemet på Trullis racer, kun for at finde ud af, at det var rykket over på Kovalainens racer, der brød sammen, med 10 omgange til mål.

Nu gælder det så Kina. To uger mellem de Malaysia og Kinas GP, har givet holdte den tid de skulle bruge til at finde den rigtige løsning på problemet. Det er i hvert fald, hvad Gascoyne påstår.

”Vi vil i første omgang, koncentrere os om, at få vores biler i mål, inden vi retter fokus på opgraderinger,” udtalte Gascoyne i et interview forud for Kinas Formel 1 Grand Prix.

”Alt er blevet tjekket grundigt igennem, så vi tror stærkt på, at vi ikke vil lide under tekniske problemer i den kommende weekend,” sluttede briten.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« McLaren afbryder udviklingen af ny undervogn Vettel vil vinde igen »