FIA advarer holdene mod justerbar højde

Brevet er skrevet efter at der har været en del beskyldninger mod blandt andet, Red Bull, om hvorvidt de har brugt en enhed eller et system, der giver bilen en aerodynamisk fordel, når de kvalificerer sig med lidt brændstof og derefter sikrede at bilen har tilstrækkelig frihøjde, når tanken senere fyldes til løbs distance.

Af: Tommi Pedersen (tp@bmf1.dk) d. 7/4 2010 klokken 21:04

En talsmand for FIA (det internationale motorsportsforbund) sagde onsdag, at de havde sendt en skrivelse ud til alle hold. I brevet står der blandt andet:

”Ethvert system, enhed eller procedure, formål og/eller virkningen, som vil ændre i opsætningen af bilen, mens den er i parc ferme anses for at være i strid med paragraf 34,5 i F1 Sports regulativerne."

Når bilen er i parc ferme, lige efter kvalifikationen og frem til løbet, må mekanikerne ikke røre ved bilen. Paragraf 34,5 siger at en kører skal starte løbet fra pitten, hvis der foretages eventuelle ændringer af bilens støddæmpere, mens den holder i parc ferme.

Sebastian Vettel Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Man mener at systemet gør at bilerne kan sænkes under kvalifikation, og derved få bedre vejgreb, og efter kvalifikationen skulle de kunne løfte bilen igen, så undervognen ikke skraber mod banen, efter den er fyldt op med brændstof.

McLaren’s teamchef, Martin Whitmarsh, hentydede under det Australske Grand Prix, at begge Red Bull biler brugte et system der gjorde at de kunne justere deres undervogn. Red Bull har nægtet at de har gjort noget ulovligt.

Martin Whitmarsh sagde yderligere, at McLaren’s teknikere, allerede var i gang med at udvikle et system til deres racer, og at de håbede at have det klar til løbet i Kina.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Red Bull var overlegne i Malaysia Gør en god gerning og få en på opleveren »