Thorkild Thyrring har siden midten af 90’erne stået bag de populære Racing Festivals, hvor man for et mindre beløb kan købe sig til to hurtige omgange i en drømmebil ved siden af nogle Danmarks bedste racerkørere. Hver festival har dog også internationale kørere med, og på
festivalens egen hjemmeside kan man få et fuldt overblik over kørere og biler.
I dag blev der afviklet pressemøde forud for weekendens arrangement. Det skete på Københavns Rådhus, hvor overborgmester Frank Jensen åbnede pressemødet. Siden gik Røde Kors’ generalsekretær Anders Ladekarl på talerstolen, hvor han takkede for at Røde Kors igen står som modtager af overskuddet, inden han overlod podiet til en altid veltalende Thorkild Thyrring.
HKH Prins Joakim ankommer med Thorkild Thyrring
Copyright Michael Ewert
Overborgmester Frank Jensen
Copyright Michael Ewert
Thorkild Thyrring
Copyright Michael Ewert
Thorkild slog tonen an på engelsk for, at de udenlandske tilstedeværende deltagere kunne være med. Undervejs ankom Ferrari med et par dejlige slæder, en rød Ferrari 599, en blå California og en sort Maserati Gran Sport. De blev sat op ved siden af de flotte biler, der i forvejen skabte personkaos ude på rådhuspladsen.
VW Motorsportschef Kris Nissen, HKH Prins Joakim og Thorkild Thyrring
Copyright Michael Ewert
Kørere inklusiv Nicolas Kiesa, Casper Elgaard og Ronnie Bremer
Copyright Michael Ewert
Kørere inklusiv Anders Majgaard og Lars Erik Nielsen. Kris Nissen står og snakker med John Nielsen (med ryggen til).
Copyright Michael Ewert
Forståeligt nok for det er ikke hver dag man kan se så eksklusiv biler tæt på. Der manglede næsten kun den Zenvo ST1, som stod på Biler i Bella, men VW Motorsportschefen Kris Nissen har i stedet taget den åbne Bugatti Veyron med. Den skal han køre i weekenden, men det bliver meget eksklusive ture. Der bliver kun kørt 15x2 omgange lørdag og tilsvarende søndag.
Bugatti Veyron
Copyright Michael Ewert
HKH Prins Joakim i Bugatti Veyron
Copyright Michael Ewert
Kris Nissen, HKH Prins Joakim og Thorkild Thyrring
Copyright Michael Ewert
Prisen burde vi ikke snakke om for den passer ikke til bilen. Bilen er så eksklusiv, at den burde koste mindst 4.000 kr pr. tur. Ifølge Thorkild Thyrring så kommer 2 omgange til at koste 2.000 kr. Det er som at gå ind i Rema 1000 og købe et B&O fjernsyn til 500 kr. Det er et knaldtilbud der vil noget, så hvis man er interesseret, så skal man nok komme tidligt.
Bagenden på Kiesas Skyline.
Copyright Michael Ewert
Nicolas Kiesa fortæller om sin Skyline til Ekstrabladet tv
Copyright Michael Ewert
Nicolas Kiesa og Mascha Vang
Copyright Michael Ewert
Turene i de ’almindelige’ biler kommer til at koste 375 kr., sportsvognene 1000 kr og de særlige sportsvogne 1600 kr. Det er i denne kategori Nicolas Kiesas Nissan Skyline eller Lamborghini Gallardo, Lars Erik Nielsens Aquila eller Mercedes SLS AMG tilhører.
Mercedes SLS AMG
Copyright Michael Ewert
Lars Erik Nielsens Aquila. Den ser væsentlig højere ud end den i virkeligheden er.
Copyright Michael Ewert
Nicolas Kiesas Lamborghini Gallardo
Copyright Michael Ewert
Arrangementet afvikles i Carlsbergs gamle have, hvor man har anlagt en racerbane. Det er dog ikke det eneste, man afvikler også en biludstilling, og så er der anlagt en 580 meter gokartbane, så man selv kan prøve sit talent af.
Ford GT
Copyright Michael Ewert
Ferrari 599
Copyright Michael Ewert
Porsche 911
Copyright Michael Ewert
Arrangementet koster 40 kr for voksen, 20 kr for børn, og der er gode transportmuligheder. S-toget til Enghave Station eller regional/IC3-toget til Valby, hvor man kan skifte til S-tog (linie C mod Klampenborg, B mod Holte eller H mod Østerport.).
Et kig på den ene række biler før pressemødet
Copyright Michael Ewert
Der var stor interesse for de flotte biler på rådhuspladsen.
Copyright Michael Ewert
Suzuki Swift
Copyright Michael Ewert
Der er åbent fra klokken 8 begge dage i weekenden. Bil Magasinets Mikkel Thomsager vil indtage en kommentatorrolle, og racerkørerne vil, når de ikke sidder i bilen være klar til en sludder, et billede eller en autograf.
Bil Magasinets chefredaktør Mikkel Thomsager i en Tiger, som man kan prøve i weekenden
Copyright Michael Ewert
Det bedste ved det hele er, at det går til et godt formål. At man så får en oplevelse med i prisen gør det så endnu bedre. Ses vi i weekenden?