FIA er ikke efter Red Bull

Der er ingen undersøgelse på vej, vedrørende Red Bulls postulerede justerbare undervogn, kommer det officielt fra FIA. ”Der foreligger ingen klager, derfor er der ingen undersøgelse.”

Red Bull RB6 med det store afgangsrør . Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 31/3 2010 klokken 09:03

McLaren chef, Martin Whitmarsh, udtalte efter Australiens Formel 1 Grand Prix, at han er overbevist om, at Red Bull har en form for justerbar undervogn, da de ikke lå lavere med fyldte tanke, end de gjorde under kvalifikationen.

Også Ross Brawn fra Mercedes GP, mente det så underligt ud.
”Jeg siger ikke, at der er noget ulovligt ved deres bil, men for at være fair over for Red Bull, mener jeg at FIA burde kikke på deres bil, for at bekræfte at alt er som det skal være,” kom det fra Brawn i Australien.

Som modreaktion, udtaler Red Bulls Christian Horner, at han vil byde FIA velkommen, hvis de ønsker at se nærmere på racerne.

Efterfølgende har der da også været rygter fremme om, at FIA er ved at undersøge Red Bull racerne og at man forventer at have en afklaring inden Malaysias Formel 1 Grand Prix. Det bliver nu afvist.

En talsmand fra FIA har til Auto Motor und Sport udtalt, at der ikke er en undersøgelse i gang.

”En undersøgelse af Red Bull vil kun forekomme, hvis der kommer en officiel klage, og det er der ikke kommet endnu,” understregede talsmanden.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Derfor overhalede Alonso ikke Massa BMF1 byder velkommen med nyt design »