Australiens Grand Prix: 3. træning

Det blev en stor triumf for den lokale Mark Webber, da den sidste træning før Australiens Grand Prix blev afviklet tidligt lørdag morgen dansk tid. Ingen kunne true ham. Læs også her om duellen hos Mercedes og hvordan det gik for Alonso hos Ferrari.

Bilmagasinet Logo . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Jesper (jwk@bmf1.dk) d. 27/3 2010 klokken 05:03

Det blev en stille start på træningen. De første ti minutter blev brugt på, at de fleste af kørerne foretog en installationsomgang, men ingen satte nogen tid.

Første mand til at forsøge sig var Vitaly Petrov (Renault), men han lavede en stor fejl i næstsidste sving, så den tid var ikke rigtig noget pejlemærke.

De første rigtige seriøse tid blev sat umiddelbart efter med Felipe Massa (Ferrari) i teten med 1:28.516, hvilket stadig var godt et stykke efter gårsdagens tider. Tiderne blev da også fortsat forbedret på de efterfølgende omgange.

Efter godt 23 minutter af træningen er Lewis Hamilton (McLaren) den første til at komme under gårsdagens bedste tid med 1:25.706. Kort efter begyndte Michael Schumacher (Mercedes) at vise tænder. I går var han fire tiendedele foran sin holdkammerat Nico Rosberg, som ellers havde fordel i Bahrain. Efter 25 minutter lå han igen cirka fire tiendedele foran.

Mark Webber på hjemmebane – der var højt humør blandt tilskuerne efter træningen. Copyright Getty Images/Red Bull Racing

Efter 27 minutter var Bruno Senna (Hispania Racing) den første med problemer. Hans racer gik i stå ude på banen. Det lød til, at gearkassen satte sig fast i fjerde gear efter start/mål-langsiden, og han måtte lade sig skubbe om bag hegnet. Senere bekræftede Senna, at det var tab af hydraulisk tryk, som gjorde, at han mistede gearene.

Derefter kom der endnu en stille periode, hvor kørerne var til bage i pitten for at justere bilerne. På det tidspunkt var det Lewis Hamilton, som stadig havde bedste tid efterfulgt af lokalhelten Mark Webber (Red Bull), forsvarende verdensmester Jenson Button (McLaren), Sebastian Vettel (Red Bull), og Michael Schumacher.

Efter pausen begyndte tiderne at falde igen, i første omgang med løbsvinderen fra Bahrain, Fernando Alonso (Ferrari), i tiden 1:25.559.

Hans nærmeste udfordrer i denne del af træningen var Schumacher, som det lykkedes for at sætte bedste tid med 1:25.494. Alonso viste dog, at han havde mere at give af, men for anden gang i træningen, blev han fanget bag en langsom kører med 1-2 sving tilbage af omgangen.

Det som imidlertid fik publikums hænder op i vejret var med 16 minutter tilbage, da Webber med næsten to tiendedele ned til Schumacher indtog førstepladsen i tiden 1:24.309.

Et tegn på at Schumacher ikke føler sig videre stresset var, at han med ikke meget mere end ti minutter tilbage stille og roligt gik ud på toilettet – alt i mens journalisterne begyndte at spekulere i, om der var problemer med bilen.

Michael Schumacher har i de to sidste træninger været hurtigere end Rosberg – holder det? Copyright Mercedes GP

Med under ti minutter igen var det sidste chance for kørerne at finpudse formen til kvalifikationen. Med de bløde dæk og sikkert næsten tomme tanke blev der også sat masser af personlige bedste tider, men ingen kunne matche hjemmebanemanden Mark Webber.

Med tiden 1:24.794, som senere blev forbedret til 1:24.719, var Webber hurtigere end den hurtigste tid i kvalifikationen sidste år – motivationen fejlede vist ikke noget hos ham.

Alonso og Schumacher var de eneste ud over Webber, som også kom under 1:25 og med gult flag de sidste par minutter, så var der ikke så mange andre chancer for kørerne til at forbedre sig.

Efter Webber, Alonso og Webber fulgte Vettel og Rosberg. Der var i alt ni kørere inden for ét sekund, så der er lagt op til en meget interessant kvalifikation senere i dag.

Man skal også huske på, at Albert Park er lidt kortere end banen i Bahrain, og der har allerede været mange eksempler på trængsel på banen – specielt Pedro de la Rosa (Sauber) har været slem til ikke at holde øje med spejlene, så det kan give nogen grimme overraskelser for nogle af kørerne i den første udskilning.

Sessionsresultat

Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1. Mark Webber Oracle Red Bull Racing
P
1:24.719 + 0.000 16
2. Fernando Alonso Scuderia Ferrari
P
1:24.929 + 0.210 19
3. Michael Schumacher Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:24.963 + 0.244 17
4. Sebastian Vettel Oracle Red Bull Racing
P
1:25.122 + 0.403 19
5. Nico Rosberg Mercedes-AMG Petronas F1 Team
P
1:25.366 + 0.647 16
6. Jenson Button McLaren Formula 1 Team
P
1:25.399 + 0.680 20
7. Lewis Hamilton McLaren Formula 1 Team
P
1:25.505 + 0.786 14
9. Felipe Massa Scuderia Ferrari
P
1:25.549 + 0.830 20
11. Rubens Barrichello Williams Racing
P
1:25.852 + 1.133 17
17. Nico Hülkenberg Williams Racing
P
1:26.804 + 2.085 19
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk


Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« HRT F1 gennemfører løbsdistance Australiens GP - Kvalifikation: Vettel på pole »