Efter Massa fik en fjeder i hovedet i Ungarn, var der meget bekymring for hans syn, da fjederen havde ramt ham lige over det venstre øje.
Brasilianeren kom sig heldigvis, og opnåede et fint syn på øjet igen. Dog er han ved flere lejligheder blevet set med briller på, uden at det dog har nogen forbindelse med uheldet.
Sagen er, at Massa er blevet lidt nærsynet. ”Det er bare en smule myopi (nærsynethed red.) intet andet. Jeg bruger dem bare til at køre bil og se fjernsyn. Når jeg skal se noget på en tavle står det også mere klart når jeg har dem på,” fortæller Massa selv, og fortsætter: ”Når jeg kører i Formel 1-raceren har jeg intet behov for dem, heller ikke om aftenen.”
Felipe Massa, nærsynet til bil, men ikke til F1. Copyright Ferrari
Hvis man er nærsynet med bare -0.50 dioptri, betyder det at alt hvad der er længere væk en 2 meter så småt begynder at blive mere og mere sløret, jo længere væk det er. Et råd til Massa herfra vil lyde på kontaktlinser til sportsbrug.
Både Jacques Villeneuve og Sebastian Bourdais bruger også briller, men skifter til kontaktlinser, når de skal køre.