• Forside

Vil Ferrari stoppe Stefan GP?

Der er ingen tvivl om, at Ferrari er sure og skuffede over den opmærksomhed de nye Formel 1 hold har fået, men vil de ligefrem forhindre Stefan GP i at komme til start, hvis f.eks. USF1 falder fra og efterlader en plads?

Luca di Montezemolo ved Ferraris julefest . Copyright Ferrari Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 25/2 2010 klokken 09:02

Resterne af Toyotas Formel 1 hold, der holder til i Köln, er overtaget af Stefan GP, der nu helhjertet forsøger at få en plads på Formel 1 gridden i år, selvom der ikke er en plads der er ledig, officielt.

Deres racer er klar, selvom de ikke har dæk og derfor ikke har fået testet, så de er langt længere end Campos Meta holdet og ikke mindst USF1, som kun de mest optimistiske efterhånden tror kommer til start, så det vil i den retning, give god mening, at de får en plads på gridden.

Selv deres kører line-up ser ud til at være på plads, med den tidligere Williams Formel 1 kører Kazuki Nakajima allerede på kontrakt og den tidligere verdensmester, canadiske Jacques Villeneuve som et yderst hot emne, ifølge Zoran Stefanovic selv.

Men inden Stefanovic’s drøm om at få Stefan GP til start i 2010, skal alle de etablerede Formel 1 hold, give deres accept til at skifte et af de allerede udnævnte nye hold ud med Stefan GP.
Og det er her det ser ud til at gå galt.

Ferrari er nemlig blevet godt gammeldags tøsesure, eller som Mosley siger det: ”De opfører sig som en midaldrende kvinde, der er sur over at det er de unge der løber med opmærksomheden.”

Det kan betyde, at de siger nej til at Stefan GP får en plads på gridden, uanset om alle andre siger op og der er plads til dem.
Så selvom der skrives meget om holdet, og at mange mener at Stefan GP får den plads, som USF1 ser ud til at efterlade, er intet afgjort endnu og vi vil næppe få en afklaring, før kort inden åbningsløbet i Bahrain.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.