Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 24/2 2010 klokken 15:02
Efter det er kommet frem, at USF1 har søgt om udsættelse på deres start i Formel 1, med op til 4 løb, er der mere og mere der tyder på, at holdet aldrig vil komme til start.
Nu har et af holdets hovedsponsorer, finansfirmaet Locstein besluttet sig for at udtræde af sponsoratet.
I en pressemeddelelse fra Locstein lyder det, at man har trukket sig fra USF1 sponsoratet, da det er kommet frem, at holdet ikke vil deltage i hele Formel 1 sæsonen.
Det forlyder at Locstein ikke er eneste sponsor der har besluttet sig for at forlade holdet, inden de har fået lavet en bil, hvilket ikke tegner godt for holdet, som vi næppe skal forvente at se til start i et Formel 1 løb, efterhånden.