Jerez dag 4 - Verdensmesteren sætter standarden

Endeligt lykkedes det at få en hel dags tests på en tør bane. Dette udnyttede verdensmesteren til at sætte den hurtigste tid der overhovedet er opnået i årets tests.

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 20/2 2010 klokken 19:02

Fjerde og sidste dag på Jerez, blev den første dag med en tør bane fra start til slut. Generelt har en stor del af årets testdage været i enten regn, eller i det mindste på en halvvåd bane, hvilket gjorde at alle havde ekstra travlt, når det så endeligt holdt tørt.

Fra morgenen af, var det Force India der satte de bedste tider, efterfulgt af Toro Rosso og McLaren. Senere på dagen blev der dog byttet lidt rundt på den rækkefølge.

Jenson Button ser ud til endeligt at have fundet sig til rette i sin McLaren MP4-25, og satte den bedste tid der er blevet opnået overhovedet.

Også Robert Kubica begyndte pludseligt at få noget fornuftigt ud af sin Renault, hvorimod Mark Webber var så uheldig at måtte holde stille i adskillige timer på grund af motorproblemer.

Mercedes GP skuffede en smule, og nåede ikke med derop hvor man havde regnet med at se dem, men de siger selv at de fik en masse vigtig data med hjem, så der er ikke grund til bekymring.

Generelt bød dagen på meget travlhed i pitterne, da dagens test var en lang række af udskiftninger af forskellige aerodynamiske dele, der lige skulle ud og prøves af.

Dagens uofficielle tider kommer her:

plac kører hold tid omgange
1 BUTTON McLaren 1m18.871s 108
2 KUBICA Renault 1m19.114s 117
3 KOBAYASHI Sauber 1m19.188s 117
4 LIUZZI Force India 1m19.650s 80
5 ROSBERG Mercedes 1m20.061s 130
6 ALONSO Ferrari 1m20.436s 137
7 ALGUERSUARI Toro Rosso 1m21.053s 139
8 WEBBER Red Bull 1m21.194s 87
9 HULKENBERG Williams 1m21.919s 137
10 GLOCK Virgin 1m22.433s 28
11 TRULLI Lotus 1m23.470s 141



Virgin Racing og Lotus sluttede igen af på laveste placeringer i tidstabellen, men især Lotus er meget overbeviste om deres racers potentiale.
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« US F1 søger udsættelse Den bedste bil jeg har haft »