• Forside

Virgin i problemer

Timo Glock og Virgin Racing er kommet i problemer under testen på Jerez. Onsdag blev det til få omgange, og i dag blev det kun til 11 omgange, selv om testen ikke er slut endnu.

Timo Glock i Virgin VR-01 . Copyright Virgin Racing

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 11/2 2010 klokken 14:02

Virgin Racing var måske nok det første af de nye teams, der præsenterede deres bil, men måske skulle de alligevel have ventet lidt. For at nå så meget test som muligt er VR-01 chassiset i gang med at blive testet på Jerez, men en ting mangler.

Reservedele, og det blev et probem, da Timo Glck tabte forvingen, og sendte vragstumper over dele af banen. Normalt er en defekt forvinge ikke det store problem, men for Virgin skaber det alligevel problemer af usete dimensioner.

For uden reservedele har Timo Glock måtte trille i pit og holde fyraften. Ikke særlig skægt, når de andre drenge leger ude på banen.

Timo Glock i Virgin VR01. Billedet er dog fra shakedowntesten på Silverstone.
copyright Virgin Racing


Det bekræfter teknisk chef Nick Wirth:

“I morges oplevede vi et frontvingesamlingsproblem, hvilket fik vingen til at falde af bilen i begyndelsen af et stint.”

”Uheldigvis mangler vi en eller to reservedele, hvilket forhåbentlig ankommer denne aften, så vi vil ikke være i stand til at køre resten af dagen.”

“På den lille smule kørsel som vi har opnået indtil videre, er vi fornøjede over, hvad vi har set og vi har indsamlet vitale aero-data, hvilket ligger indenfor det område, som vi havde forudset.”

”Vi ser frem til at genoptage programmet imorgen tidlig.”

RELATEREDE NYHEDER