• Forside

Ny Ferrari F10 skrottes

Det forlyder allerede nu, inden Ferrari har gennemført deres første test af den nye Formel 1 racer, at den vil ryge gennem en opgraderingsfase, som følge af seriøse design problemer.

Ferrari F10 . Copyright Ferrari Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 29/1 2010 klokken 11:01

Skrottet er måske lidt voldsomt udlagt, men rygter siger, at det måske var det rigtige valg for Ferrari, hvis de ikke igen i 2010 skal kæmpe med en bil, der er nærmest umulig at kører.

Til trods for alle de lovende udtalelser, der kom om Ferraris nye udfordrer under gårsdagens præsentation, forlyder det, at der allerede arbejdes på en B spech version, der skulle gøre bod på nogle af de uheldigheder, som man allerede nu har fundet ved F10, her inden den har været rigtigt på banen.

Ferrari burde måske bare lade den stå tildækket? Copyright Ferrari Media

Ferrari valgte ellers tidligt på sidste sæson, at koncentrere sig helt og holdent omkring 2010 raceren, for ikke at stå i samme situation som de gjorde i 2009, med en bil, der var totalt underudviklet i forhold til en del af de konkurrenter, der traditionelt anses som de nærmeste.

Det er der så meget der tyder på, ikke er lykkedes, selvom det kun er rygter. Om sandheden nogensinde vil komme frem, hvis det stolte italienske mærke, lykkes med at få B versionen klar inden sæsonstarten, må vi vente at se.
For sportens skyld, må vi dog håbe på, at Ferrari får lavet en bedre bil i år, end den de kæmpede med sidste år.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.