Den ventede iskørsel med en Red Bull-racer på den frosne sø, der skulle være afviklet søndag, blev aflyst på grund af tynd is.
Mens vi i Danmark døjer med kulde og efterhånden tyk is de fleste steder, havde varmere vinde gjort isen i det olympiske bassin for tynd at køre på.
I mangel af et billede af en Red Bull på isen bringer vi her et af en Ferrari i stedet.
Copyright Ferrari Media
Dermed blev det ikke til den store hyldest til Canada og det canadiske Grand Prixs tilbagekomst i kalenderen. Det er muligt, at det kan lade sig gøre at lave opvisningen på et senere tidspunkt, men det er for tidligt at tage stilling til.
Arrangørerne, Red Bull Canada udtaler i en pressemeddelelse:
"Det er skuffende, at ‘Red Bull Frozen One’-opvisningen matte aflyses på grund af ustabile isbetingelser skabt af varme vejrmønstre. Begivenheden var planlagt til at blive afviklet søndag (17. januar) på det frosne vand i det olympiske bassin”
”En ny dato er ikke blevet fastlagt, men vi ser på mulighederne for at genplanlægge det. Vi vil gerne takke indbyggerne i Montreal for deres entusiasme og håber, at vi kan fejre Formel 1’s tilbagevenden til Montreal på et senere tidspunkt.”
Red Bull brugte i stedet aflysningen til at optage nogle reklamefilm.