Schumacher har nakkesmerter

Den hjemvendte søn og 7-dobbelte verdensmester, Michael Schumacher, har gennemført en række tests i en GP2-racer, og det har givet nakkesmerter.

Michael Schumacher tester GP2-udviklingsbilen . Copyright GP2 Media

Af: Peter Scheller (psn@bmf1.dk) d. 17/1 2010 klokken 12:01

Michael Schumacher vender tilbage til Formel 1 og skal køre for Mercedes-Petronas.

Som en del af træningen forud for det store comeback, har den gamle mester foretaget en række test i en GP2-racer (læs separat nyhed).

Alle tests gik fint, men Schumacher måtte efterfølgende indrømme at han havde nogle nakkesmerter.


Michael Schumacher tester GP2-udviklingsbilen Copyright GP2 Media

Nakkesmerter var årsagen til at Schumacher ikke kunne agere som stand-in for hans skadede ven, Felipe Massa, da denne fik en fjeder i hovedet i Ungarn.

Schumacher selv er nu ikke så bekymret og fortæller:” Der er en mindre overbelastning af en af mine nakkemuskler, men det er helt normalt. Man bliver nødt til at vænne sig til at sidde i cockpittet igen. Min gamle motorcykelskade er helet, og har intet med dette at gøre.”
Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Massa klar til samarbejde Fisi til Sauber? »