Michael Schumacher siger selv, at han stadig har vennen Willi Weber, i offentlig tale kaldt Mr. 20%, som manager. Men Michael er nu blevet en voksen mand, så den slags kan han selv klare.
Det forklarede han overfor den tyske avis ’Bild’:
“Jeg er gammel nok til selv at klare tingene.”
”Willi Weber er og forbliver min manager og min ven. Vi arbejder lige så godt sammen som tidligere.”
Michael Schumacher stoler så meget på sin gamle ven Ross Brawn, at han selv forhandlede kontrakt med ham.
Copyright Mercedes Grand Prix
Michael Schumacher er ikke bare en dygtig kører. En udmærket forretningsmand kan han også kalde sig. Ved at forhandle sin egen Mercedes-kontrakt hjem sparede han €700.000, som Willi Weber ellers skulle have haft.